Åge Simonsen
eller
 ”Åge te Niels muers”

Den tidligere borgmester i Ørum. 
Visse politisk valgte borgmestre ville måske protestere, men en del af os støttede hans kandidatur, hver gang der var valg til det ærefulde hverv. "For samfundet" var hans valgsprog.


 
 Simson med cigar (foto Jens Vestergaard)

Åge blev født den 5. august 1902, vist nok i det gule hus bag frysehuset, hvor Bent og Marie Pedersen boede i min barndom. Hvor nu afdøde Erling Garne boede. Åges forældre Niels Simonsen, født 4. februar 1866 og Offie Marie Offersen, født 9. april 1869, blev gift i Ørum kirke i det herrens år 1887, den 27. december. Åge var nummer syv i en flok på elleve. Her følger en liste over hele søskende- flokken:

Kirsten Marie Simonsen

Født 17. august

1888

Trine Simonsen

 21. september

1890

Steffen Simonsen

 31. januar

1893

Bothilde Simonsen

 19. juli

1895

Jenny Simonsen

 27. december

1897

Holger Simonsen

 22. juni

1900

Åge Simonsen

 5. august

1902

Johannes Simonsen

 20. december

1904 

Ejbæk Simonsen

 23. januar

1907

Eva Simonsen

 18. december

1909

Agnes Simonsen

 24. maj

1912

 

Åge og hans tre ældste søskende emigrerede til USA. Kirsten Marie Simonsen (død 2. maj 1969), Trine Simonsen (død  9. november 1988) og Steffen Simonsen (Stafen) rejste alle til USA omkring 1920. Kirsten Marie og Trine blev derovre resten af deres liv, de blev begge gift og stiftede familie. Stafen kom hjem til Danmark engang i 30-erne.  Simon Simonsen (Åge er Simons morbror) har stadig kontakt til dele af familien i USA.

Åge var selv i USA af to omgange. Af Simons reportage om Åge, fremgår det, at Åge boede hos sin søster den første gang han var derovre – Simon Simonsen fortæller, at Åge på spørgsmålet om hvor han boede derovre, svarede: ”Jow- Jow, a bowe dærnieæ ve æ kjærk” – og så var der i øvrigt ikke mere at sige om det.

Hvad Åge lavede derovre, ved vi ikke ret meget om. Han arbejdede sandsynligvis samme sted som sine søskende på sin første rejse til USA. I starten arbejde Åge og Stafen ved et selskab, der skulle rydde vejene til den stigende bilpark i USA. De var med til at udhule nogle af de kæmpestore træer i Californien. Træerne var så store, at vejen kunne gå igennem dem. Stafen arbejde senere med vin- produktion og endte med at have en ganske pæn vinfarm i Californien. Engang i 30-erne blev Stafen bidt af et insekt i sin højre arm, nogle siger at det var en skorpion. Hans søstre fandt ham skindød. Da det gik op for dem, at han ikke helt havde forladt denne verden, fik de ham på hospitalet, som lige akkurat holdt liv i ham. Efter et stykke tid blev han overført til Rigshospitalet i København, som fik ham på højkant igen. Dette uheld kostede Stafen så meget, at han måtte sælge vinfarmen i Californien.

Herefter byggede han Åse og Tages hus og åbnede en købmandsforretning. Det er sjovt at tænke på, at der i Ørum, i en årrække, var både en brugsforening og en købmand. Stafen holdt kontakten til USA ved lige, blandt andet besøgte han familien derovre hvert fjerde år. 

Som tidligere nævnt, havde Stafen kun en arm. Det vil sige, han havde en stump tilbage. Armen var vist amputeret ved albueleddet og på stumpen havde han en træprotese. Jeg husker specielt Stafen fra de situationer, hvor han skulle give kort. Han havde en lille blandekasse, som han puttede kortene i. Efter at have rystet kassen nogle gange, lukkede han låget op og lagde kortene i en pæn stak på bordet foran sig. Derefter delte han kortene ud med den raske arm, en af gangen. Det har gjort et stort indtryk på en lille purk som mig, at man faktisk godt kunne give kort, og holde dem, selv om man kun havde én arm. Først omkring 1960 flyttede Stafen op til Åge i det gule hus.

Efter kort tid hos Åge flyttede Stafen op på alderdomshjemmet i Hald. Jeg husker en sommeraften, hvor jeg, på min cykel, var på vej til fodbold i Ørslevkloster. På bænken udenfor alderdomshjemmet sad Stafen og Martin Skrædder og hyggede sig. Der skulle jeg også have haft kameraet med! Findes der monstro et billede af de to herrer på alderdomshjemmet?

På Åges anden rejse til USA, arbejde han muligvis for et mineselskab et andet sted i USA. Åge var på vej til USA en tredje gang, men blev nægtet indrejse og måtte vende tilbage til Ørum igen. Årsagen til de amerikanske emigrationsmyndigheders afslag kender vi ikke. Efter denne episode forlod Åge ikke Ørum, før han kom på sygehuset og herefter på plejehjem i Skive. Han var måske, en gang imellem, med et smut ved Virksund og på Hesteskoen på Lundø.

 

De efterfølgende historier er afskrift af, nogle få af, de sjove episoder, der har været med Åge som hovedperson.

 

 

Åge  - en mand med smag

 

Benny Pedersen fortæller en sjov lille historie om Åge og hans oplevelse med det hjemmebrændte.
Også i Ørum gjaldt det, at fantasien jo aldrig fejlede noget, når noget var fort dyrt, for svært at få fat på eller på anden måde utilgængelig. I forbindelse med oprydningen på et lille landbrug beliggende i nabosognet mod nord, dukkede der nogle flasker med hjemmebrændt sprit op ude fra skuret. Sådan noget smider man jo ikke væk. Det blev fragtet ned i Smedjen – det kunne jo bruges til at pudse ruder eller til at tænde op i grillen. Det skal siges, at indholdet i den her halvanden liters colaflaske var stærke sager.

Det var jo ikke gået Åges næse forbi, at der var blevet placeret en halvanden liters colaflaske med et klart indhold omme ved smedens grill. Allerede på førstedagen blev det Åge for meget, han skulle om og se hvad det mon var for sager. Åge skruede låget af flasken, snusede grundigt til indholdet, kom med et par jow, jaa og tog et pænt hiv. Efter at være kommet sig over den værste chokvirkning, udstødte han et dybt pust udad og begyndte igen at trække vejret. 
(Det skal nævnes, at det var 94% sprit med en afskyelig smag af mæsk og andre urenheder – en del Ørumfolk vil kunne nikke bekræftende til beskrivelsen af denne ædle væske).

Så snart Åges vejrtrækning igen var normal, gik han ind i Smedjen og spurgte Smeden: ”Hur hår do kjowt det hæn?”. Smeden svarede for sjov, ” Nåe det er nøj a hå kjowt i Tyskland ”. Hvorpå Åge svarede, ” Det tøws a Æ do ska kyrw mier å ”.
Selv om det var stærke sager, hændte det sig alligevel at Åge tog en lille slurk af flasken – virkningen var der jo ikke noget i vejen med.

 

 

Rejsen til Syd Amerika

Åge og hans søskende var ikke ene om at prøve lykken i det fjerne.

 

Endnu et portræt af Åge

 

Denne korte beretning fortæller ikke noget om Åge, men om han bror Ejbæk Simonsen. Ejbæk blev født den 23. januar 1907. Det var ikke kun Åge, Staffen og deres to ældste søskende, som havde længsel efter det ukendte derovre. På billedet nedenfor ses passagererne på 3. klasse fra damperen Almanzora. Afgang Southhampton i England, destination Buenos Aires i Argentina.

Datoen er den 22. oktober 1927. Den dag drog Ejbæk Simonsen altså af sted til Argentina. Hvor længe han var der ved vi ikke. Om han var en tur forbi Californien, hvor Åge, Staffen, Karen Marie og Trine Simonsen holdt til, ved vi heller ikke. Men et er sikkert, han vendte tilbage til Danmark inden for en kort årrække. Ejbæk flyttede til København og fik etableret en, vist nok, ganske pæn murervirksomhed. Jens Vestergård fortæller, at han tydeligt husker, når Ejbæk var på besøg hos sin søster Jenny. Jenny og hendes mand, Vestergård Jespersen, boede bag Tage og Åse Vestergård i den gamle pode-skole. Ejbæk var også tit et smut forbi købmanden.

 

Det siges at et billede fortæller mere end tusinde ord. Jeg lover, at stoppe med denne beretning, før de tusinde ord er nået J. Men billedet fortæller mere. På billedet med passagerne til Buenos Aires, er der flere Ørumboere. I nederste række fra venstre, som henholdsvis nr. to og tre, sidder Svend Dalgård og Våge Dalgård. Svend Dalgård var far til Nestor Dalgård, som en del af os kan huske fra hans ophold i Ørum fra 1972 til 1973. Nestor boede henholdsvis hos sin farbror Frede Dalgård og sin anden farbror Arne Dalgård.

 

Ud over de tre fra Ørum, skulle der også være en Stilling fra Hald, måske en Fruegård fra Lund og måske en Svendsen fra Dommerby. Det vides ikke, hvor de befinder sig på billedet, hvis de overhovedet er med.   

 

Ejbæk Simonsen (i midten)

Svend Dalgård

Våge Dalgård

 

 

 

(Billedet er affotograferet i Argentina hos Svend Dalgård af Jens Vestergård)

 

Billedet af nedenstående damper er ikke identisk med damperen der ses på billedet med emigranterne. Skibet som Ejbæk, Svend og Våge sejlede med hed Almanzora.

 

 

(Billedet stammer fra Helga Fruegård)

 

Damperen ovenfor hed Alberto Dodero, og er formodentlig det skib Svend og Våge Dalgård sejlede med i 1939, hvor de var på et kort besøg i fædrelandet. På grund af krigen, blev de nødt til at rejse tilbage til Argentina efter kort tids ophold i Ørum.

 

Kilder: Helga Fruegård,  Jens Vestergård  (snak og billeder).

 

 

 Da kommunismen kom til Ørum

 

Det var ved et valg sidst i halvtredserne eller først ¡ tresserne. I Ørum Kommune var der ca. 100 stemmeberettigede. Vi vidste jo, hvad de

forskellige stemte - troede vi. Det var jo overvejende venstrefolk, nogle radikale og nogle socialdemokrater.
 

Denne gang skete der så et jordskred — der var en kommunist!! Det var jo landsforræderi i sognet. Så dagen derpå udløste det stormøde i

Brugsen og Smedien. Hvem kunne det da være? Konklusionen blev, at den ny degn var den eneste, der var kommet til byen ude fra, så det måtte jo være Steen Bilstrup. Det var jo forfærdelig -  og han skulle undervise vore børn!

Siden kom det frem, at det var vores allesammens Aage Simonsen, som var i besiddelse af en god portion humor og havde forudset reaktionen,

så han havde gået og moret sig ved sig selv.

 

Den har vi moret os over mange gange i vores familie.

 

Indlæg fra Ørum Nyt af Benny Pedersen

 

P.S. Vi fandt for øvrigt hurtigt ud af, at Steen Bilstrup var inkarneret venstremand, og blev siden valgt til såvel sognerådet ¡ Ørum som Byrå det i Skive.

PS1: Unden at ville lægge hovedet på blokken, tror jeg at Bilstrup - æ degn - engang har fortalt, at Åge, efter at have afgivet sin stemme, havde stillet sig op i døren ind til den store sal og grinet smørret. "For samfundet", som han ville ha´ sagt, hvis vi havde spurgt ham, hvad han morede sig over.

 

 

 

Der kunne også skrives om nedenstående episoder:

 

è    Åges pande – rusen i åen – en lille en – kakkelovnen og ”duften” i stuen

è    Åge var efter os drenge med kosten i tøjsko en sommerdag i blommetræet

è    Åges møde med en tysk turist udenfor Æ kjømmen

è    Åge kunne være svær at kommunikere med, men ofte når jeg traf ham udenfor huset på Ørumvej 7?, spurgte han: ”Hvordan goer æ mæ de broer Kresten ? Og så fik vi en vældig snak om ham.

è   Åges møde med Kresten fra Strandet

 

Sidst redigeret april 2007